Er du den "type", som har svært ved at tale om dine problemer med nogen som helst, eller tror du ikke på at det hjælper at tale om dine problemer, eller stejler du ved tanken om at skulle tale med en psykolog, så læs lige resten af teksten.
"Kan du heller ikke li at tale med psykologer?"
"Kan du heller ikke li at tale med psykologer?", spurgte jeg for mange år siden en familiefar om. Jeg havde forinden fået at vide at han var meget skeptisk og modvillig. Han nikkede bekræftende, og han og hans kone så grinende på hinanden.
Jeg var selv sådan en type, der havde svært ved at opsøge hjælp, særligt den slags hjælp psykologer tilbyder. Jeg tror, at jeg tidligere var tilbøjelig til at tænke, at det var "svagt" at have problemer, man ikke selv lige kunne løse. Jeg havde svært ved at tro på, at jeg kunne opnå respekt, hvis jeg delte problemer jeg ikke selv kunne løse med andre. Og jeg havde svært ved bevare selvrespekten, hvis jeg skulle se i øjnene at jeg havde problemer jeg ikke selv havde nogen løsning på.
"Du er ikke psykologagtig"
"Du er ikke psykologagtig", har jeg ofte hørt fra patienter, klienter, supervisander, kursister og kollegaer. Og de har ment det som noget positivt. Så selv om jeg er psykolog, så virker jeg åbenbart ikke sådan. En kollega har fornyligt sagt uddybende: "Du er ikke så højtidelig". En leder har en gang sagt: "Der er kommet mere humor på afdelingen efter at du er startet."
Hvorfor overhovedet tale om sine problemer?
Alt tyder på, at det er en hjælp i sig selv, at tale med andre mennesker om sine problemer. Den erfaring er der mange, - særligt mænd - som ikke har fået i barndommen. Og derfor er der mange, som har brug for at blive fortrolige med at det at tale om problemer.
Er du til at sparke dæk...
Jeg har fra forløb, særligt med mænd og drenge, erfaring med, at det måske i særlig høj grad er vigtigt også at have fokus på det der virker, det man er god til, det man er glad for. Og nogen gange pendulerer mellem det man lykkes med og det som er svært. En måde at pendulere på, er under samtalerne, at lave noget helt tredje, fx. gå en tur i skoven mens man taler eller tage en tur på Mountainbike, mens man taler. Jeg sparker også gerne dæk på min Mercedes 123, 2,3 E model, champagnemetallic lak, bare man ikke rammer de indfarvede hjulkapsler.