Samtaler med mennesket i centrum - det giver mening

Her bliver du mødt som menneske og ikke som diagnose. Her arbejder vi ikke kun med at lette på symptomerne på kort sigt, men på at finde årsager og skabe varige forandringer og redskaber for livet. Fokus er på hvad der giver dit liv mening og på hvordan du får det prioriteret.

Jeg overholder Dansk Psykologforenings anbefaling om max 5 klienter om dagen og jeg har desuden lagt god tid ind før og efter hver samtale til forberedelse og efterbearbejdning af samtalen. Man kan derfor forvente af mig at jeg er forberedt, nærværende og at der er gode rammer for en afslappet stemning under hele samtalen. Jeg besvarer alle henvendelser indenfor 12 timer. Det er vigtigt for mig at opleve at mit arbejde gør en forskel for andre mennesker, og samtidigt virker i mit eget liv. Mit arbejde er desuden dokumenteret gennem forskning og kollegial feedback.

Jeg er privatpraktiserende psykolog med 22 års erfaring, fra Region Hovedstadens Psykiatri, med børne-, unge- og familiebehandling i kommunalt regi, behandling af studerende fra ungdoms- og videregående uddannelser i Statslig regi og krise-, traume- og sorgreaktioner hos mennesker med uhelbredelig(e) og livstruende sygdomme, deres pårørende og efterladte ved Herlev-Gentofte Hospital.

Er autoriseret af dansk psykolognævn og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist i psykoterapi og klinisk psykologi. Dvs. jeg er specialist i at bruge samtale som redskab, til at hjælpe mennesker. Derfor er alle velkomne i min praksis. Børn, unge og voksne. Alene eller i følgeskab med mennesker, som er vigtige for dig.

Jeg er uddannet og trænet i systemisk-narrativ og eksistentialistiske psykologi og filosofi. Mit arbejde med mennesker med livstruende og uhelbredeligt sygdomme har ført mig ind i stoicismens og eksistentialismens psykologi og filosofi. Kort fortalt betyder det at jeg fokuserer meget på at se på problemer i de sammenhænge de opstår i, på at kende forskel på det vi kan gøre noget ved og det vi ikke kan gøre noget ved og på at at finde og få prioriteret det som giver den enkeltes liv mening.

Jeg superviserer social- og sundhedsfaglige professionelle i gruppe og individuelt, herunder også psykologer, der er i gang med autorisation- eller specialistgodkendelse. Ekstern lektor på psykologisk institut ved Københavns Universitet, hvor jeg har undervist kommende psykologer i at have professionelle samtaler siden 2015. Har holdt oplæg og lavet workshops i en række forskellige sammenhænge og organisationer, se mere under JEG TILBYDER.

Man kan både betale selv og bruge sundhedsforsikring hos mig. Jeg har også ydernummer og tager også mod klienter med lægehenvisning, se mere under Kontakt og Priser

Medlem af Dansk Psykologforening

jeg tilbyder

Jeg tilbyder meningsskabende samtaleforløb, supervision og kurser

Læs mere →

kontakt og priser

Læs mere →